29-04-2021
Hvilke unge deltog i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20?
Resultaterne af Ungeprofilundersøgelsen 2019/20 er mere repræsentative blandt elever i 7.-9. klasse sammenlignet med elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse. Drenge og elever med flere sociale udfordringer end gennemsnittet er dog underrepræsenterede i begge elevgrupper.
Ungeprofilundersøgelsen er en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 12-30 år. Undersøgelsen har fokus på unge under uddannelse med det formål at skabe aktuel viden om disse unges trivsel, sundhed, livsopfattelse og livssituation samt at bidrage til at styrke den forebyggende indsats i og på tværs af landets kommuner. Undersøgelsen består af to spørgeskemaer – et udskolingsskema henvendt til elever i 7.-9. klasse og et ungeskema henvendt til elever over 15 år, der er på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse.
I Ungeprofilundersøgelsen 2019/20 besvarede i alt 37.239 elever med en gennemsnitsalder på 14,5 år udskolingsskemaet. Ungeskemaet blev besvaret af 34.476 unge med en gennemsnitsalder på 18,2 år.
Indtil nu har kommunerne ikke vidst, hvor repræsentative resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen var, heller ikke i egen kommune. BørnUngeLiv har derfor bedt VIVE om at foretage en repræsentativitetsanalyse af respondenterne i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20.
Denne rapport belyser repræsentativiteten af deltagerne i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20 for unge i udskoling og på en ungdomsuddannelse.
Hvad siger VIVES rapport om Ungeprofilundersøgelsen?
VIVEs rapport viser, at de unge, der deltog i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20, er forholdsvis repræsentative for den samlede populationen af danske unge under uddannelse. På forskellige punkter er der dog forskel på deltagerne og den samlede ungepopulation:
* Blandt de unge, der besvarede udskolingsskemaet i 7.-9. klasse, er der især en underrepræsentation af unge med etnisk minoritetsbaggrund og unge med sociale udfordringer.
* Blandt elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelser, der udfyldte ungeskemaet, er der en lav repræsentation af elever fra erhvervsskoler. Det kan blandt andet være årsagen til, at færre drenge i gennemsnit har besvaret ungeskemaet, og at unge, der besvarede ungeskemaet, har et højere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen end gennemsnittet af danske unge.
* På tværs af besvarelser fra de to spørgeskemaer var der i Ungeprofilundersøgelsen 2019/20 en overrepræsentation af unge fra familier med et højere uddannelsesniveau og større økonomisk velstand end gennemsnittet af danske unge. Når danske kommuner anvender data fra undersøgelsen til at vurdere unges trivsel, risikoadfærd og andre forhold, skal de derfor være opmærksomme på denne skævhed, samt at undersøgelsen kun bidrager med viden om unge i undersøgelsens målgruppe.
Fremtiden for Ungeprofilundersøgelsen – hvad skal kommunerne være opmærksomme på?
En bred repræsentation af elever på tværs af ungdomsuddannelserne vil styrke repræsentativiteten i Ungeprofilundersøgelsen og give kommunerne et endnu stærkere værktøj i arbejdet for at øge unges trivsel og levekår. Som VIVE påpeger, så betyder det, at kommunerne så vidt muligt skal prøve at få alle elever fra flere forskellige typer af uddannelsesinstitutioner, såsom erhvervsskoler og de forberedende grunduddannelser, med i deres undersøgelser på ungeområdet, hvis de skal kunne sige noget mere præcist om alle under uddannelse.
VIVE vurderer ligeledes, at det i takt med, at flere kommuner og uddannelsesinstitutioner deltager i undersøgelsen, vil være muligt også at opnå national repræsentativitet i undersøgelsen.