GRUNDSKOLE

Anvendelse af data

På BørnUngeLiv har I som kommune mulighed for at gennemføre en række forskellige undersøgelser omhandlende børns trivsel og sundhed i grundskolen. I kan læse mere om de forskellige undersøgelser under ”Undersøgelser”.

 

Børneprofilerne giver kommunen detaljerede målinger af trivsel og sundhed på grundskoleområdet og kan bidrage til at kvalificere og systematisere kommunens arbejde med målgruppen, da kommunen på et vidensbaseret grundlag kan målrette sine ressourcer på gruppe- og individniveau, for eksempel i forhold til børn med særlige behov. Samtidigt får kommunen adgang til sparring, sammenligning og erfaringsudveksling med andre kommuner, der anvender BørnUngeLiv.

 

Én undersøgelse med flere anvendelser

Når I gennemfører en undersøgelse for grundskolen, kan I anvende den til flere formål, og I kan designe rapporter som I ønsker det.

 

Individrapporter:

  • Sundhedsplejersker og børn- og ungelæger anvender disse forud for de obligatoriske sundhedssamtaler i indskoling og udskoling. (Mange kommuner har også undersøgelser på mellemtrin.)
  • En række særlige funktioner, fx farvescreening og SDQ-scoringsskema, gør det let at få et overblik over den enkelte besvarelse. Se mere under anvendelse i sundhedsplejen nedenfor.

 

Grupperapporter:

  • Kan genereres på klasseniveau, på skoleniveau og på kommuneniveau (politisk og strategisk).
  • Man kan også lave rapporter, hvor man sammenligner de forskellige niveauer.
  • Rapporterne kan give indsigt i:
    - En klasses eller en årgangs trivsel og sundhed
    - sundhed og trivsel på den enkelte skole
    - trivsel og sundhed blandt kommunens skolebørn og dermed styrke vidensgrundlaget for at prioritere indsatser og allokere ressourcer, derhen hvor det er mest nødvendigt.


Læs mere om konkret anvendelse af undersøgelser i grundskolen på BørnUngeLiv nedenunder. Herunder de muligheder for tværfagligt samarbejde, som platformen åbner op for.

 

Oversigt over anvendelsesmuligheder


  1. Anvendelse i sundhedsplejen - læs mere her
  2. Indsatser på klasseniveau - læs mere her
  3. Differentiering af sundhedsydelser - læs mere her
  4. Tværfagligt samarbejde med skolen - læs mere her
  5. Anvendelse på skoler - læs mere her
  6. Undervisningsmiljøvurdering - læs mere her
  7. Drøftelse og sundhedspolitikker - læs mere her
  8. Samarbejde med sundhedsplejen - læs mere her
  9. Anvendelse i klasserne - læs mere her
  10. Inddragelse af forældre - læs mere her
  11. Anvendelse i kommunen - læs mere her
  12. Anvendelse på tværs af faggrupper og forvaltninger - læs mere her

1. Anvendelse i sundhedsplejen

For sundhedsplejersker og børn- og ungelæger fungerer spørgeskemaerne som et klinisk arbejdsredskab.


  • Anvendes i forbindelse med de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser samt andre typer individuelle sundhedssamtaler i grundskolen. På baggrund af den enkelte elevs besvarelse har sundhedsplejersken/børn- og ungelægen mulighed for at kvalificere og målrette samtalerne mest muligt i forhold til, hvad der er relevant for eleven.
  • Kan også hjælpe med at opspore elever med særlige behov, så de kan henvises til relevante tilbud. Forældrene skal i denne forbindelse involveres. Her kan også BørnUngeLivPLUS bidrage til at få flere perspektiver på et barns eventuelle mistrivsel. Læs mere under BørnUngeLivPLUS.


2. Indsatser på klasseniveau

Ud fra resultater via BørnUngeLiv kan sundhedsplejersken/børn- og ungelægen differentiere og målrette indsatser til specifikke klasser. Gennemgang og dialog omkring klassens børn- og ungeprofil vil typisk give anledning til dialog om fællesskab, trivsel og sundhed. Desuden kan sundhedsplejersken/børn- og ungelægen deltage i klasseundervisning i de sundhedsrelaterede emner, som klassens børn- og ungeprofil viser, er særligt relevant for den enkelte klasse.


3. Differentiering af sundhedsydelser

BørnUngeLiv giver mulighed for, at de eksisterende ressourcer anvendes så effektivt som muligt. Herunder fx omlægning fra individuelle tilbud til gruppeindsatser.


4. Tværfagligt samarbejde med skolen

BørnUngeLiv er med til at tydeliggøre udfordringer omkring sundhed og trivsel på skolerne og er en fælles platform for skolerne og sundhedsplejen. BørnUngeLiv understøtter en tværfaglig tilgang til skolebørns sundhed. Via resultater fra BørnUngeLiv kan sundhedsplejersken/børn- og ungelægen samarbejde med skolens lærere og pædagoger i forhold til indsatser på gruppe-, klasse- og skoleniveau.


5. Anvendelse på skoler

Skoler kan anvende resultater fra BørnUngeLiv til at afdække, hvor der er behov for at igangsætte målrettede sundheds- og trivselsindsatser. Fx udarbejdelse af anti-mobbe-politik; legeområder, der fremmer fysisk aktivitet; opstilling af automater med frisk drikkevand; give viden i forbindelse med pædagogiske indsatser og økonomisk prioritering af indsatser; samt danne baggrund for evaluering af skolernes sundhedsfremmende initiativer.


6. Undervisningsmiljøvurdering

De lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger (UMV) er integreret i BørnUngeLiv. Vurderingerne udarbejdes på baggrund af spørgsmål til elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen inden for alle de lovpligtige temaer som fx skolens fysiske og æstetiske rammer, det psykiske miljø, sikkerhed og undervisningen. De enkelte skoler har mulighed for selv at trække data fra BørnUngeLiv til undervisningsmiljøvurderingerne. Skolerne har samme ansvar som hidtil i forhold til arbejdet med UMV, men kan fremover også få stillet data til rådighed gennem BørnUngeLiv.


7. Drøftelse og sundhedspolitikker

Skolens ledelse kan bruge resultaterne i dialog omkring læring, undervisningsmiljø, sundhed og trivsel på skolen, fx med skolens pædagogiske personale, skolebestyrelsen, elevrådet og sundhedsudvalget. Resultaterne fra BørnUngeLiv kan desuden give input til udarbejdelse af ny sundhedspolitik på skolen, revidering af eksisterende samt opfølgning på disse.


8. Samarbejde med sundhedsplejen

BørnUngeLiv understøtter en tværfaglig tilgang til børn og unges trivsel og sundhed. Via resultater fra BørnUngeLiv kan sundhedsplejersken/børn- og ungelægen, lærere, pædagoger og skolens ledelse samarbejde omkring indsatser på gruppe-, klasse- og skoleniveau. Sundhedsfremmende indsatser kan dermed integreres i den daglige pædagogiske praksis.


9. Anvendelse i klasserne

I grundskolen er klassens egen børn- og ungeprofil et godt udgangspunkt for dialog med eleverne om, hvordan de har det i deres klasse. Klassens egen børne- og ungeprofil kan med fordel gøres til en aktiv del af undervisningen fx i forbindelse med planlægningen af den timeløse undervisning i emnet ”sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” (Obligatoriske emner - Folkeskoleloven §7). Viser det sig relevant, kan man også inddrage rusmiddelkonsulenter, Sex og Samfund og lignende i klasseundervisningen.


10. Inddragelse af forældre

Den viden om klassens trivsel og sundhed, som klasselæreren får gennem BørnUngeLiv, er et godt redskab i forældresamarbejdet. Fx kan resultaterne være afsæt for dialog og ejerskab til en forældreaften omkring aktuelle problemstillinger.


11. Anvendelse i kommunen – politisk og strategisk styringsredskab

BørnUngeLiv kan anvendes som styringsredskab i kommunens politiske og strategiske arbejde med trivsel og sundhed. Resultaterne fra BørnUngeLiv kan bl.a. anvendes i forbindelse med politiske drøftelser, planlægning og løbende justering af indsatser og strategier og som input til budgetprocesser. Børn- og ungeprofilerne giver politikerne mulighed for at få en status og følge med i udviklingen af sundhedstilstanden hos kommunens skoleelever. Data fra BørnUngeLiv kan eksporteres til Excel og anvendes til analyserapporter på kommunalt niveau.


12. Anvendelse på tværs af faggrupper og forvaltninger

Relevante faggrupper i kommunen kan ud fra målinger via BørnUngeLiv hente eksakt viden om børn og unges trivsel og sundhed. I skoleafdelingen medvirker børn- og ungeprofilerne til at identificere relevante fokusområder, som kan danne grundlag for kontraktopfølgning mellem skolechef og skoleledere. Endvidere kan skolerne få afdækket spørgsmål omkring trivsel og undervisningsmiljø, som kan opfylde kravene til skolerne om udarbejdelse af undervisningsmiljøvurderinger. Sundhedsplejen, PPR og SSP kan hente viden, der kan understøtte, kvalificere og målrette indsatser. Fritidsområdet kan få klarhed omkring børns og unges deltagelse i fritidsliv.